Vi har fået ny webshop og det har ikke været muligt at flytte kunde konti fra det gamle system. Du kan derfor vælge frem over at købe som "gæst" eller oprette dig med en ny bruger igen, hvis du ønsker dette
Scalare Marmor (Pterophyllum scalare) 1 stk. Udvid

Scalare mix (Pterophyllum scalare) XS

Nyhed

86,00 DKK

Inkl. moms

86

Fri fragt på ordre over 499 DKK (gælder kun pakkepost)

1-3 hverdags levering på lagervarer

Kundeservice og support med faglig viden

køb for 499,00 DKK mere og få fri fragt!

Fri fragt tilbuddet gælder kun levering til pakkeshops i DK

Kun til salg i butik - Sendes Ikke

1 stk.  (Pterophyllum scalare)

Scalaren er en super flot fisk som stille glider gennem terrænet i akvariet. Scalarer er fredelige, nogle gange sky. Som regel bliver de hurtigt tillidsfulde og kommer ivrigt op til akvariekanten, når der fodres.
Dog er det en fisk som kræver et større akvarie da de bliver store, og derfor egner de sig ikke til starterakvarier som ligger på 54 ltr.

Levested: Syd Amerika

Cichlider.

Adfærd: Rolig flokfisk.

Max. str.: Selve kroppen: 15 cm. og mere end 20 cm. i højden. 

Temp.:  23-27 C.

Min.str. akvarie:  250 ltr.

Akvarie opsætning: Er glade for høje sivplanter og masser af skjulestæder.
 
Kønsbestemmelse: Det er meget svært at se forskel på kønnene uden for yngleperioden. Hannerne har dog en tendens til at danne en kraftigere pandepukkel end hunnerne. Når de gyder er forplantningsorganerne synlige. Selv da kræver det en smule øvelse at se forskel. Hunnens læggerør er lidt bredere og mere afrundet end hannens genitalpapil.
 
Yngleadfærd: Denne art er parlegende, og æggene afsættes på et stort blad, rod eller sten, hvor begge forældre vogter over æg og unger. Dette er en fisk som er nem at få til at yngle i akvariet. Forældrefiskene drager stor omsorg for æg og yngel, men det er dog ikke alle "forældre" som er lige gode til at pleje deres yngel. Især nye forældrefisk kan finde på at æde både æg og unger. Som regel får de i løbet af nogle gydninger lært at passe æg og unger. Scalaren er nem at få til at yngle, men da den danner par, vil første skridt være at få dannet et par. Man kan ikke umiddelbart tage det for givet, at der vil ske pardannelse, hvis man sætter en han og en hun sammen. Der skal være kemi mellem de to fisk. Man får nemmest et par ved at anskaffe 6-8 ungfisk. På et tidspunkt vil et eller to par skille sig ud og holde sig tæt ved hinanden lidt på afstand af resten af flokken. Scalaren er som nævnt pardannende, men som nævnt ovenfor er den på ingen måde tro mod sin partner. Scalaren forbereder det kommende æglægningssted ved, nogle gange i flere dage, at rense stedet. Begge køn deltager i denne proces, hvor fiskene med munden fjerner små urenheder. Æglægningsstedet er ofte et lodretstående blad, men det kan også være en rod, sten eller endog på akvarieglasset. Gydning og befrugtning foregår ved, at først hunnen svømmer tæt ved æglægningsstedet og afsætter en stribe æg, som klæber til substratet. Dernæst følger hannen efter, mens hans sprøjter sæd over ud over æggene. Denne proces gentages mange gange, indtil alle æg er afsat. Begge forældre deltager dernæst i bevogtning af både æg og unger. Alle andre fisk holdes nidkært på afstand af æggene – selv fisk der er større end forældrene. Forældrefiskene skiftes til med brystfinnerne at vifte frisk vand hen over æggene. I løbet af et par dage klækker æggene. Ungerne har en lille klæbrig tråd i panden, så de i yderligere et par dage er fasthæftede. Efterhånden løsner de sig og tager de første små svømmeture, når blommesækken er ved at være opbrugt. Forældrenes beskyttertrang er stadig stor, så de farer hurtigt efter ungerne, suger dem ind i munden og spytter dem tilbage på substratet. Opgaven bliver hurtigt uoverskuelig, når tilstrækkeligt mange unger løsner sig. Ungerne formår da at sprede sig rundt i akvariet. Når ungerne har forladt gydestedet, ophører forældrefiskenes interesse for ungerne, der nu må klare sig på egen hånd. Scalareunger er meget små, ca. 3-4 mm, når de bliver fritsvømmende. De kan den første tid fodres med infusorier eller andet meget småt foder. Egnet foder kan være egen fremstillet infusoriekultur, Liquifry No. 1 eller NobilFluid. Efter nogle dage har ungerne en størrelse, så de kan æde nyklækket artemia eller knust flagefoder. Ungerne har de første ca. 3 uger ”almindelig” fiskefacon. Derefter begynder de forlængede gat- og rygfinner at vokse frem. Efter yderligere ca. 3 uger er de letgenkendelige som scalarer.

Antal unger: 100 - 500
 
Foder:  Artemia, Flagefoder, Levende føde, Myggelarver (Røde)

 

Der er ingen kundeanmeldelser endnu.

Skriv en anmeldelse

Scalare mix (Pterophyllum scalare) XS

Scalare mix (Pterophyllum scalare) XS

OK

Dyrenesno1.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på Dyrenesno1.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.